Grænselandet

Træk vejret. Gør det så godt du kan.

1.2.3

Solen står stærkt mod ruderne, og pludselig ser man det menneske du er. Med pudsekluden har dine maniske bevægelser skabt den smukkeste glans på dit falske display.

1.2.3

Tilbagevendende fyldes stilheden med dine ensomme hemmeligheder. Impulsen og den indre spænding mærkes. Men dit gennemsigtige panser er hærdet, hærdet nok til lige akkurat at modstå det knugende hjerte.

1.2.3

Lad mig se dig. Lad mig se dit nøgne ansigt, hvor alle ord er unødvendige.

Hvor er din smerte?

Når lyset indfanges