Sommerens uforpligtende streger

Hvis jeg tog på sommerferie uden muligheden for at male eller tegne, ville mine omgivelser være hårdt prøvet. Derfor er denne her lille bog en lindring/et åndehul i mere end en forstand. Den er en slags dagbog og en skitsebog, hvor jeg efterhånden har rigtig mange oplæg til kommende malerier. Alt hvad der behøves at komme i tasken, er ikke andet end en bog, en smule maling og pensler:


  • Bog: En god gammeldags bundet bog - må absolut ikke være limet, da limen vil blive opløst. Forbered hjemmefra nogle sider påført med Gesso: en slags grunder, som lukker af for at papiret ikke bliver vådt. Gesso kan købes i alle butikker med maling. Vil du spare penge, kan du faktisk også selv lave Gesso….. 1/3 maling, 1/3 almindelig skolelim, og 1/3 babypudder

  • Maling: For at undgå alt for meget vægt til sommerferietasken, brug da nogle små beholdere, såsom krydderiglas eller plastikbeholdere (kan købes i Spejdersport) til at fylde malingen i. Er du fuldstændig hardcore i at blande farver, behøver du jo ikke andre farver end rød, blå, gul, sort, hvid…… Dog ville jeg ALDRIG undvære farven turkis :) Livet er for kort til at blande sig til turkis.

  • Pensler: Lidt af hvert, dvs. brede, tynde og smalle.

  • En lille smule ekstra: En svamp, en spartel, og et lille stykke underlag.


IMG_20190619_115018.jpg