“EDENS VUGGE”


Nationer af tavshed.JPG

Nationer af tavshed

Fortæl os om det alt sammen! I nationer

med dine forpustede konventioner

med din likviderede menneskeret

Og med underkastelsens pagter

fortæl

Skal denne søvnløse venten ikke begraves

skal dette spædbarns øjne ikke lukkes, så det kan sove

skal denne blinde mand ikke forløses inden han begraves

skal de moderløse ikke

skal vores fædres rygge ikke

skal tårerne i vores søstres øjne ikke

skal flammen i vores elskerinders nætter ikke

skal håbet om tale i vores børns tunger ikke

erklæres

 DER OPSTOD EN IDÉ I EFTERÅRET 2015

Og nu er digteren Jan Pêt Khorto og jeg kommet i mål med et projekt, som vi er meget stolte af: At kombinere malerier med digte, at have en dansk/syrisk udstilling, og ikke mindst at udgive en bog sammen. Vores formål med udstillingen og bogen, var at bidrage til den debat som i øjeblikket raser omkring flygtninge. Vi ville gerne nå ud til den brede befolkning - få dem til at stoppe op, og reflektere over krigens konsekvenser. Herudover ville vi hjælpe de mennesker, der søgte et nyt liv og en ny fremtid, efter at have undsluppet en rædselsvækkende krig. På dette grundlag, gik alt overskud fra bogens og de 12 maleriers indtægt til syriske flygtninge. Og især børnene, da de er håbet om at skabe en bedre fremtid i deres hjemland.

 

Boglancering - Fernisering - Debatforum - Udstilling

Det stod hurtigt klart for os, at mange gerne ville støtte op om vores projekt, og derfor var det en stor ære at kunne få lov til at være hos:

  • Københavns Hovedbibliotek

  • Århus Hovedbibliotek - Dokk1

  • Folkekirkens Hus - Ålborg

  • Global Art Gallery - Vanløse

  • Silkeborg Bibliotek

  • Menighedscenteret - Hadsund

  • Sønderjyllandshallen - Åbenrå

  • Vejle Bibliotek