HVEM JEG ER

Nysgerrigheden har fulgt mig, så længe jeg kan huske. En af de tidligste minder er fra dengang, min mor kom hjem med sugerør i alle regnbuens farver. Jeg var betaget – fuldstændig opslugt af idéen om at skabe noget magisk ud af næsten ingenting. Klippede sugerørene i små stykker. Hældte dem i et plastikbæger med vand. Placerede bægeret forsigtigt i fryseren. Ventede med spænding. Ville farverne danne et mønster? Ville de skabe det rum, jeg havde i mine fantasi?

Da jeg tog bægeret ud, flød sugerørene bare ovenpå.
De gjorde slet ikke det, jeg havde forestillet mig.
Og lige dér lærte jeg – uden at vide det – essensen af at være kunstner:

Nogle gange går tingene som planlagt.
Andre gange går de i en helt anden retning.
I begge tilfælde er det en del af processen, men i fantasien kan alt lade sig gøre.

Den fornemmelse har fulgt mig lige siden.

Skaberkraften har siden fundet mange former. Musik – særligt jazzens improvisatoriske natur – spiller en stor rolle. Der er noget i rummet mellem tonerne, i det uforudsigelige og levende, som taler samme sprog som maleriet.

Baggrunden som dekoratør og blomsterbinder har sat sine spor i mine hænder. Naturens rytmer, kompositioner og kontraster ligger som en stille strøm i mine værker – det poetiske og det rå, det stramme og det organiske.

Et semester på Århus Kunstakademi blev et møde med materialets egen vilje. Her blev det tydeligt, hvor meget der opstår, når kontrollen slippes en smule, og processen får lov til at føre vejen videre.

Mit kunst har ikke en facit, men et rum og et sted hvor beskueren kan tage sig tid – til at opdage, spejle sig, dvæle eller lade tankerne glide. Værkerne inviterer til at vende tilbage igen og igen, for intet er endeligt, og intet er det samme som i går.

Jeg maler, fordi jeg ikke kan lade være.
Jeg maler, fordi der stadig ligger farvede sugerør og flyder ovenpå isen i et lille plastikbæger i mit barndomshjerte.

Det er der, det hele begyndte.
Og det er dér, jeg stadig henter min nysgerrighed.